RÅDGIVNING

Restage tilbyder rådgivning samt kompetenceudvikling til festivaler, spillesteder og andre organisationer i kultursektoren med fokus på repræsentation, samt hvordan man kan tiltrække nye publikum, frivillige og ansatte.

RESTAGE RÅDGIVNING

Restage har siden 2020 hjulpet kulturinstitutioner med repræsentation både strategisk og organisatorisk indenfor publikumsudvikling, frivilligfællesskaber og ungeengagement. 

Gennem rejsehold, ungepaneler og ambassadørnetværk har Restage designet løsninger til hvordan kulturinstitutioner kan mobilisere og tiltrække nye målgrupper. Vi har erfaring med at skabe mere inkluderende kulturfællesskaber samt understøtte nye tillidsbaserede netværk og bygge bro mellem lokale ungefælleskaber og kulturinstitutioner.  

Nedenfor kan du læse mere om hvordan Restage tilbyder rådgivning i strategisk opkvalificering, ungeengagement samt publikumsudvikling. 

 

Rejsehold

Vores rejsehold fungerer som grundstenen i Restage, og er testet i samarbejde med udvalgte spillesteder og festivaler. Rejseholdet giver jer en unik mulighed for at udvikle konkrete løsninger og værktøjer, som er skræddersyet til jeres organisation.  

Introduktion og fagoplæg – varighed 1.5 time

Konsulent i menneskerettigheder og erhverv Tara Skadegaard Thorsen fortæller om anti-diskrimination og hvordan man arbejder med repræsentation i sin organisation.

Herunder uddybes hvilke diskriminationsformer, der typisk findes samt hvordan man identificerer og nedbryder barrierer.

RESTAGE ungepanel – varighed 1 time

En fokusgruppe af minoritetsetniske unge fortæller om hvilke forbehold de har ved at tage til koncerter. Fokusgruppen deler personlige erfaringer med diskrimination i kultursektoren, og er med til at skabe øget bevidsthed om hvornår og hvordan diskrimination finder sted.

Ungepanelet vil på forhånd have analyseret jeres sociale platforme samt jeres hjemmeside og generelle digitale tilstedeværelse. Det giver mulighed for en dybdegående og konkret samtale om potentialer og barrierer på jeres spillested.

Workshop: Indvirkningsanalyse – varighed 2 timer

Vi laver sammen en indvirkningsanalyse for jeres organisation. Det vil give jer konkret indsigt i risici og løsninger på jeres arbejdsplads og kan fungere som opsamling og videreførelse på alle dagens input. Det er her vi lægger en plan for hvordan i får et mere repræsentativ fællesskab, og hvordan i kan arbejde med repræsentation til dagligt. Vores fageksperter hjælper jer med at lave en målplan og med at forankre ansvaret bredt i organisationen.

Resultat af rejseholdet
  • En konkret målplan for jeres arbejde med repræsentation.
  • En række konkrete løsninger der kan implementeres direkte i jeres organisation.
  • Et øget netværk med lokale foreninger og organisationer der arbejder med repræsentation.
  • Vi stiller med 2 facilitatorer, en fagekspert samt 4 unge til ungepanelet. Vi laver for-interviews og forventningsafstemning inden rejseholdet kommer forbi. Derudover samler vi op, og evaluerer rejseholdet med jer i ugerne efter.

Ungeengagement

Her kan du læse mere om hvordan Restage arbejder med ungeengagement i samarbejde med kulturinstitutioner på tværs af landet. 

Fase 1: Inspiration - Forstå behov

Vi kortlægger miljøer, mobiliserer lokale unge og faciliterer workshops hvor I lærer mere om konkrete behov og forbehold blandt målgruppen. 

Fase 2: Ide-udvikling - Eksperimentering med arrangementer

Vi hjælper jer med at oprette ungepaneler, kuratorgrupper mm. der understøtter ungedrevne aktiviteter og nye koncertformater. 

Fase 3: Implementering - Forankre aktiviteter

Vi understøtter jer i at forankre og vedligeholde værktøjerne gennem feedback med målgruppen samt evaluering af ungepaneler og aktiviteter.  

Publikumsudvikling

Her kan du læse om de centrale elementer som vores strategi for publikums- og frivilligudvikling er bygget på. 

Inklusion

Fokus på at skabe en ny forståelse for hvad det vil sige at være publikum og frivillig på spillestederne. Herunder et stærkt fokus på at engagere og mobilisere flere lokale unge som aktive kulturelle medskabere på de enkelte spillesteder.

Diversitet

Fokus på at nedbryde diskriminerende barrierer og mobilisere lokale minoritetsfællesskaber til at skabe nye kulturelle udtryk og perspektiver i kultursektoren. Herunder arbejdet med at analysere og nedbryde strukturer der diskriminerer eller på anden vis udelukker minoriteter i at deltage.

Community building

Fokus på opbygning og forankring af lokale fællesskaber på tværs af spillesteder, ungemiljøer, kommunale samt private aktører. Herunder at danne nye netværk, arbejdsgrupper og ungepaneler, der kan styrke den kulturelle mangfoldighed, det lokale vækstlagsmiljø og skabe grobund for nye samarbejder og synergier. 

“Det medrejsende ungepanel delte ud af egne værdifulde erfaringer som ramte præcis ned i de komplekse problematikker spillesteder og kulturinstitutioner står overfor lige nu og i fremtiden. For Radar er dette kun begyndelsen på en ny strategi for repræsentation og diversitet som vi glæder os til at udvikle i samarbejde med Restage.”

 

Martin Aagaard, Booker, Spillestedet Radar.

Kontakt:

Alexander Rastén Rydberg

Ansvarlig for diversitet og talentudvikling, Dansk Live

Mail: alexander@dansklive.dk