RESULTATER

En fælles indsats

Spillesteder og festivaler er hjørnestenen af det danske kulturliv. Koncerter på tværs af landet danner rammen for mange kulturelle og sociale fællesskaber. Derfor er det også vores ansvar som kulturinstitutioner at skabe lige adgang for alle til musiklivet. 

Vi tror på at ansvaret bør løftes i fælles flok på tværs af kultursektoren. Derfor har Restage gennem en større kvalitativ kortlægning undersøgt hvilke strukturelle barriere, der vanskeliggør lige adgang for minoritetsetniske unge på de danske festivaler og spillesteder. 

Den indsamlende viden er sket med hjælp fra fokusinterviews med aktører fra kultur- og civilsamfund, ungegrupper samt ekspertpaneler og er efterfølgende blevet brugt som grundlag til at rejse på tværs af live sektoren og udvikle initiativer der kan nedbryde de strukturer, der gør det sværere for minoriteter at deltage / vanskeliggør det at deltage som minoritet.

Idékataloget

Her på siden kan du derfor få indsigt i både de typiske barriere samt et idékatalog, der kan inspirere til hvordan man  bedst kan arbejde med repræsentation. Det er vigtigt at nævne at arbejdet er ikke-udtømmende, og Restage derfor kontinuerligt fortsætter med at udvikle ny viden på tværs af kultur- og civilsamfund. 

Typiske barriere på spillesteder og festivaler

 

Der kan være mange grunde til at minoritetsetniske unge er underrepræsenteret på de danske spillesteder og festivaler. Restage har identificeret en række branche typiske risici, som kan være barrierer for bedre repræsentation i live sektoren. De barrierer vi fremhæver, er typiske men ikke udtømmende og man bør altid overveje hvad der findes af barrierer i ens egen organisation, som kan hindre adgang både for minoriserede gæster, ansatte og frivillige. 

Fysiske rammer

Spillestedets opbygning 

Det kan være en hindring at man som gæst ikke har mulighed for at forberede sig på koncertbesøget. Det gælder billeder af selve salen, baren og garderoben, der kan give indblik i hvor man kan trække sig tilbage, og føle mere i sikkerhed. På festivaler er det ofte også vigtigt at informere om hvordan man kommer med frem med offentlig transport, for at undgå at publikum bliver nervøse over hjemturen. 

Adgang til klagemekanismer før, under og efter besøg

Det er vigtigt at man som koncert- og festivalarrangør er tydelig omkring hvor man kan henvende sig hvis man oplever diskriminerende adfærd. Det gælder både information på hjemmesider og billetter før koncerten samt i forbindelse med selve oplevelsen. Findes der et dedikeret og tydeligt tryghedspersonale eller har i eventuelt en ansvarlig i baren.

Derudover bør det være tydeligt at man også kan henvende sig i dagene efter koncerten, såfremt man bliver usikker eller ked af det på aftenen.  

Alkoholkultur og adgang til alternativer

Det er vigtigt at i som arrangører værner om en sundere alkoholkultur. Her er det nødvendigt at have et bredere alternativ til alkohol i baren, samt at kunne håndtere påvirkede gæster som potentielt kan opføre sig grænseoverskridende.  

Sikkerhedspersonale

Vær opmærksom på at brugen af politi og vagtværn kan skabe yderligere utryghed. Det kan i stedet være bedre at samarbejde med lokale rollemodeller eller foreninger, der kender publikum og deres forbehold bedre.

Diskriminerende adfærd

Front- og servicepersonales adfærd overfor minoriteter

Mange minoritetsetniske oplever mistænkeliggørelse og særlige tjek i forbindelse med koncertoplevelsen. Det sker både i indgangen, baren og garderoben. Det kan være en jokende kommentarer omkring alkohol i drinks til mere direkte diskrimination og hadtale.

Gæsters adfærd overfor minoriteter

Mange minoritetsetniske oplever desværre stadig diskriminerende adfærd fra andre publikum. Det kan være alt fra eksotificering hvor man kommenterer “det flotte mørke hår” eller berørring til direkte diskrimination i form af hadtale, nedstirring og nedladende bemærkninger. Mange minoritetsetniske oplever derudover at blive typificeret og forbundet med hardcore adfærd og mistænkeliggørelse.   

Front – og personales manglende viden om håndtering af diskrimination

Mange minoritetsetniske oplever at deres henvendelser ikke bliver taget seriøst eller at personale ikke ved hvad de skal stille op. Det skaber en utryghed blandt minoriserede personer, og manglende træning af personale kan også medføre at diskriminerende adfærd bliver slået hen som “at se spøgelser”.  

Kommunikation

 

Hjemmeside og sociale medier

Billedemateriale viser sjældent repræsentation af minoriteter hvilke kan gøre det svært at skabe et tilhørsforhold som minoriseret.

Ugennemsigtig politik og håndtering af diskrimination

Det kan skabe usikkerhed hvis det ikke er klart udmeldt hvilke guildelines man forventer af publikum eller hvilken adfærdspolitik man håndhæver.

Ugennemsigtigt frivillig miljø

Det kan være vigtigt at informere mere om frivilligmiljøet, hvilke roller og hvilket fællesskab der findes, samt hvordan man fremmer et frivilligmiljø for minoriteter.  

Stereotyp sprogbrug i bookinger, salg og markedsføring

Man skal være opmærksom på ikke at fremhæve minoriserede artister stereotypificerende når man formidler om koncerter og arrangementer.

Kommunikation

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.